forestillingskoncept

Forestillingskoncept, betegnelse for den grundlæggende iscenesættelsesmæssige idé i en teaterforestilling. Ofte er det instruktøren, der, evt. i samarbejde med en dramaturg, formulerer en tilgang til det dramatiske værk, som udtrykker den særlige drejning, man ønsker at tilføre værket. Der kan være tale om ganske drastiske greb, hvor opsætningen står i bevidst og grel kontrast til, hvad tekstforlægget lægger op til. Fokus flyttes derved over på selve kontrasten. Eller konceptet kan udvikle sig organisk af en omfattende afsøgning af tekstens muligheder, hvorved det opleves som mere umærkeligt, men ikke nødvendigvis derfor er mindre originalt. Konceptet indebærer i høj grad en visuel side, som bæres af det scenografiske univers – som i Karin Betz’ scenerum til Peter Langdals iscenesættelse af Strindbergs Dødsdansen Edison 2003, der på en gang var arena, theatrum anatomicum (anatomisk teater) og kabaret. Risikoen ved konceptbegrebet er, at forestillingen reduceres til at blive illustration af en enkelt idé. Det vil i reglen være en fordel at arbejde med et komplekst koncept eller ligefrem med flere koncepter.

Bibliografi: Holm, B ‘Instruktøren som fortæller’ i Sceneskift 2001.