Fjællebod, af fjæl ‘bræt’, ‘planke’ og bod ‘hus’, skur, hvorfra der faldbydes noget, fx teateropførelser, gøgl eller kvaksalveri. F blev rejst interimistisk som et stillads af rå brædder over træbukke. Nederst kunne det være tildækket på alle sider, mens der foroven var et stativ langs en af siderne til ophængning af baggrundstæpper, og her kunne de optrædende komme til og fra tribunen. Det var de rejsende charlataner og skuespiltrupper med begrænset oppakning, der anvendte denne sceneform, som kunne opstilles overalt, hvor lejlighed gaves: På markedspladser, i en lade, i kro- eller slotsgårde eller midt i antikke bygningsværker. H.C. Andersen beskriver i Improvisatoren oplevelsen af en F-forestilling i arenaen i Verona: ‘Det gamle antike Theater stod som en Kæmpe imod den skjøre ubetydelige Fjællebod’. F-teater betyder almindeligvis teater uden raffinement og den store kunst, og fjællebodsløjer er absolut i den lavkomiske klasse.