fængselsteater

Fængselsteater, teater skrevet eller instrueret og spillet af indsatte, undertiden med hjælp fra professionelle teaterfolk. Inspireret af reformpædagogikken efter 1945 har F været en kunstnerisk og terapeutisk metode til at lette dagligdagen for indsatte i den vestlige verden. I Danmark opførte Kaj Nielsen en række socialpædagogiske ekstemporalspil med fanger i Herstedvester i 1950'erne. I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne instruerede skuespilleren Bent Conradi Dagens ret af Arnold Wesker (Vridsløselille 1982), Stiftelsen af Buero Vallejo (Vridsløselille 1985), Et tomt rum af Sandro Key-Åberg (Vridsløselille 1988 og Horsens 1989) og Ved vejs ende af Robert Sherriff (Sdr. Omme 1992).

I 1957 instruerede Herbert Blau Becketts Waiting for Godot i San Quentin-fængslet i USA, og siden oprettelsen af The San Quentin Drama Workshop i 1961 har fanger og siden 1974 eksfanger opført en lang række af Becketts skuespil. Prison Performing Arts St. Louis har gennemført to lange produktioner: The Hamlet Project 2000-02, The Oedipus Project 2002-04.

Der findes en lang række organisationer til støtte for fangers og eksfangers kunst- og teaterarbejde. I 2000 dannede Escape Artists (England), CETEC (Italien), Kunst & Knast (Tyskland) o.a. Prison Arts Network i forbindelse med fængselsteaterfestivalen Knastfestival i Berlin. Det kan dog også gå galt, når fanger medvirker i teater. I 1999 spillede to nynazistiske fanger med i Lars Norén og Riksteaterns turnéforestilling, Sju/Tre, hvilket i et tragisk særtilfælde endte med at fangerne røvede en bank og skød to betjente.

Bibliografi: Conradi, B Teater bag tremmer 1999; Nielsen, K Ekstemporalspil som diskussionsoplæg 1959.