energi

Energi, af gr. en érgon ‘i virksomhed’, ‘i arbejde’. Betegner inden for dramaturgi ‘handling i virksomhed’, ‘handlekraft ’. Findes i dramaets sammenkædning og udvikling (energi i tid) og dermed i handlingens spænding, intrigens hemmeligheder, overraskende og uventede vendinger. Handlekraft findes også i selve iscenesættelsens (opførelsens) kraft som arrangementets spændinger og overraskelser, uventede forandringer i rummet eller lyset og i skuespillernes overraskende handlinger og nærvær eller vitalitet og udstråling (energi i rummet). Forestillingens E skaber en direkte sanselig relation mellem scene og tilskuer, som kan veksle mellem den dramatiske E eller iscenesættelsens E. I visse teaterformer er den dramatiske handling det centrale, men i moderne teaterformer som performanceteater og danseteater er E som form væsentligere end handling og kausalitet.

Bibliografi: Barba, E A Dictionary of Theatre Anthropology 1991 & En kano af papir 1994 .

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig