Droll, kort komisk sketch, oftest en scene fra et længere stykke, udviklet i London under det puritanske forbud (1642-60), hvor spillere var frataget retten til at spille, bruge scenografi, kostumer og ofte sågar teatre. Vha. Droll Humours eller Drollies, der kunne slutte med linedans, jongleren eller andet markedsgøgl, lykkedes det trods forbuddet alligevel at optræde og underholde. Som D blev bl.a. brugt håndværkerscenen fra En skærsommernatsdrøm, graverscenen fra Hamlet, begge af Shakespeare, eller bibelske scener.