Denotation, den umiddelbare betydning af et tegn. Oprindelig udtænkt af sprogforskeren Louis Hjelmslev. I en teaterforestilling er det den fremadskridende handling og scenografien som de umiddelbart opleves, der er på denotationsniveau, dvs. en objektiv beskrivelse, der ikke inddrager fortolkning. I forbindelse med konnotation (tegnets bi- eller medbetydninger) anvendes D som analyseredskab inden for film og teater. Se også Forestillingsanalyse.

Bibliografi: Elam, K The semiotics of theatre and drama 1980; Fiske, J Introduction to Communication studies 1996.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig