dekonstruktion

Artikelstart

Dekonstruktion, et begreb lanceret af Jacques Derrida i bogen De la grammatologie 1967 (Om grammatologi 1970). D defineres som et arbejde, der består af to faser: først nedbryder man en tekst og dernæst genopbygger man den. I sin bog dekonstruerer Derrida semiologiens udtryk/indhold, hvor indholdet tænkes at eksistere forud for udtrykket, idet han hævder, at der ikke er et indhold før et udtryk. Ethvert indhold befinder sig i samme position som udtrykket. Således findes der fx ikke en tekst, et nærvær, før den bliver læst, hvorved modtageren kommer til at deltage aktivt i fortolkningen. D fik stor betydning i USA i 1970'erne til brug for analyse af litterære tekster. Staffan Valdemar Holms Hamlet-opsætning Malmö Dramatiska Teater 1995 og Ole Bornedals Macbeth Gladsaxe Teater 1998 er eksempler på D af klassikere, her af Shakespeare.

Bibliografi: Andersen, J E & Madsen,C& Raffnsøe-Møller, S Afskrift – om og af Jacques Derrida 1992; Christiansen, S Den scenografiske skuespiller 1996; Lehmann, N Dekonstruktion og Dramaturgi 1996.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig