Commedia erudita, it. ‘lærd komedie’, en nedskrevet og mindre folkelig form for italiensk komedie i modsætning til commedia dell’arte; et tidligt 1500-tals forsøg på at forny den klassiske, romerske komedieform. Mest kendt er Ludovico Ariostos komedier med La cassaria 1508 som den første, kardinal Bibienas La Calandria 1513 og Macchiavellis La Mandragola 1520.