belægningsprocent

Belægningsprocent, mål i procent for efterspørgsel på teater. Kan opgøres som enten personbelægningsprocent, der er forholdet mellem antal benyttede pladser og det samlede antal udbudte pladser, eller som værdibelægningsprocent, der er forholdet mellem den reelle billetindtægt ved de benyttede pladser og den billetindtægt, der ville have været, hvis samtlige udbudte billetter var solgt til normal pris. Personbelægningsprocenten vil normalt være større end værdibelægningsprocenten pga. fribilletter og billetter solgt til reduceret pris.

Belægningsprocenten kan opgøres både pr. spilledag, pr. måned, for en forestillings spilleperiode eller samlet pr. sæson (Det Kongelige Teater dog kalenderår). For større stationære teatre fastsætter de tilskudsgivende myndigheder ofte en budgetteret belægningsprocent, som teatret skal leve op til. Da belægningsprocenten er afhængig af teatersalens størrelse, er den isoleret set ikke et anvendeligt redskab til at vurdere efterspørgslen på en forestilling. 250 benyttede billetter i en sal med 250 pladser giver således en belægningsprocent på 100, men hvis der havde været 500 pladser, ville belægningsprocenten kun være 50. I 2003 var teatrenes belægningsprocent genstand for debat i Folketinget.