aleksandriner

Aleksandriner, versemål (opkaldt efter det franske helteepos Alexandre fra 1100-tallet) bestående af 12-13 vekselvis trykstærke og tryksvage stavelser med cæsur (ophold) efter 6. stavelse. A var det dominerende versemål i fransk klassicisme og benyttedes både i tragedien og komedien. Jean Racine udviklede A til perfektion og viste de rige variationsmuligheder, der lå inden for den bundne form. I Danmark er A sjældent benyttet, men opnåede dog en vis popularitet omkring 1770. Johannes Ewald brugte den i sit bibelske læsedrama Adam og Ewa 1769 og i 1772 fulgte to tragedier på A: Claus Fastings Hermione (udg. s.å., men ikke opført) og Johan Nordahl Bruns Zarine, der fik stor succes på teatret og var den umiddelbare anledning til J.H. Wessels mesterlige satiriske sørgespil Kierlighed uden Strømper 1772.

Faktaboks

etymologi:
Aleksandriner »Du aldrig bliver gift Hvis det i dag ej sker!« Johan Herman Wessel Kierlighed uden Strømper 1773

Aleksandriner »Du aldrig bliver gift Hvis det i dag ej sker!« Johan Herman Wessel Kierlighed uden Strømper 1773

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig