aktantmodel

Aktantmodel, litterær analysemetode med stor dramaturgisk anvendelighed. I 1928 udskilte russeren Vladimir Propp i Folkeeventyrets morfologi (da. 1974) en række bærende funktioner i fortællingen.

Modellen udvikledes af den litauiske lingvist Algirdas Julie Greimas i Sémantique structurale, 1966 (Strukturel semantik 1974), med seks såkaldte aktanter: et subjekt, der stræber efter at nå et objekt, assisteres af en hjælper og modarbejdes af en modstander. En giver overdrager objektet til modtageren, der i reglen er identisk med subjektet.

Den lodrette retning fra subjekt mod objekt kaldes ofte projektaksen, den vandrette med hjælper og modstander placeret på hver side af subjektet kaldes konfliktaksen, og den vandrette med giver og modtager placeret på hver side af objektet transportaksen. Dramaturgisk skaber metoden overblik over dramaets dynamik og indblik i dets enkelte situationer og karakterer.

Bibliografi: Larsen, P H Faktion som udtryksmiddel 1990.