ZT Hollandia, Zuidelijk Toneel Hollandia, hollandsk teater i Eindhoven, oprettet i 2001 ved en sammenlægning af Het Zuidelijk Toneel og Theatergroep Hollandia. Theatergroep Hollandia opstod 1985 efter en sammenføring af Acht oktober og Regiotheater, der var dannet 1982 af instruktøren Johan Simons. ZTH har en direkte spillestil og involverer musik som aktivt fortælleelement i forestillingerne og fik for sæsonen 2001/02 den hollandske Prosceniumprijs som det mest interessante teaterkompagni i landet, særlig pga. det utroligt talentfulde og motiverede ensemble. ZTH rummer siden 1996 Veenstudio, under ledelse af Paul Koek, der er et musikteater-laboratorium, og Jonghollandia, der er et skuespillerkollektiv bestående af 6 unge skuespillere, uddannet fra skuespillerskolen i Maastricht i 2001. Fra 2005 skiftede teatret igen navn til Het Zuidelijk Toneel, og kunstnerisk leder er nu Matthijs Rümke.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig