William Butler Yeats

William Butler Yeats, 1865-1939, irsk lyriker og dramatiker. Opholdt sig som ung i London og Paris, hvor han modtog stærke indtryk fra de engelske præ-rafaelitter og fransk symbolisme. Mødet i 1899 med den fascinerende Maud Gonne, der kom til at fremstille nogle af hans store kvinderoller, vakte Ys interesse for den irske kulturelle frihedskamp. I 1902 var han medstifter af The Irish National Dramatic Society og 1904 Abbey Theatre. Ys symbolistiske versdramaer, The Countess Cathleen 1892, Cathleen Ni Houlihan 1902, Deidre 1905 o.a., henter stof fra den keltiske sagnverden. Ca. 1910 mistede Y troen på et folkeligt drama og arbejdede bevidst på at skabe et teater for eliten, bl.a. gennem en række moderne nō-spil, Plays for Dancers, maskedramaer med dansen som ekstatisk højdepunkt.

Teaterpriser: Nobelprisen i litteratur.

Bibliografi: Nathan, L E The Tragic Drama of William Butler Yeats. Figures in a Dance 1965; Ure, P Yeats the Playwright 1963.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig