Werner Schwab, 1958-94, østrigsk dramatiker. Ss grelle såkaldte fækaliedramaer var i 1990'erne blandt de mest spillede især i tysk teater. I Die Präsidentinnen 1990 (Præsidentinderne Aarhus Teater 1994) er lokummet et verbalt og lydmæssigt symbol. S var i stærk opposition til det østrigske samfund og ikke bange for at provokere og råbe sit pessimistiske menneskesyn i hovedet på publikum så som i fækaliedramaet Volksvernichtung oder Meine Leber ist sinnlos 1991 (Folkemord eller min lever er meningsløs Husets Teater 1997). Bag Ss kynisme og vulgaritet gemte skuffelse og desperation sig, han evnede ikke at skelne mellem individualitet og selviscenesættelse, realitet og simulation. S døde 35 år gammel af en overdosis af alkohol og piller.

Bibliografi: Fuchs, G & Pechmann, P Werner Schwab 2000; Theater heute 3/91, 5/95.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig