Wenche Foss, egl. Eva Wenche Steenfeldt Foss, 1917-2011, norsk skuespiller. Debut 1933. F udviklede sig til en ægte lystspil- og operetteprimadonna bl.a. i Franz Lehárs Den glade enke Centralteatret 1948. På Det Nye Teater 1949-51 udviklede hun sig i karakterfaget bl.a. i Marcel Aymés Lucienne og slagteren. Hun var en af Nationaltheatrets ledende skuespillere 1952-67 i roller som Célimène i Molières Misantropen og Ibsens Hedda Gabler 1960. 1967-78 vendte hun på Oslo Nye Teater tilbage til det lettere repertoire, men blev på ny knyttet til Nationaltheatret 1978-89.

Bibliografi: Hansen, J E Kjære Wenche 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig