Vladimir I Nemirovitj-Dantjenko, 1858-1943, russisk forfatter, dramatiker, instruktør og teaterleder. Som leder af Moskvas Filharmoniske Selskab uddannede han, i bestræbelse på teatrets fornyelse, en gruppe skuespillertalenter, bl.a. Meyerhold og Olga Knipper. S.m. Stanislavskij grundlagde N Moskva Kunstnerteater (MXAT) i 1898, men kom både som teatrets dramaturg og instruktør til at stå noget i skyggen af ham. Mest kendt er hans opsætninger af russiske klassikere, Ibsen, Shakespeares Julius Cæsar 1903 og Tjekhovs Tre søstre 1940. N var tidligt optaget af, at vejen til at forny teatret gik gennem en teaterskole, og oprettede en studieskole på teatret, der fortsat eksisterer. Ns navn er fra 1926 knyttet til Nemirovitj-Dantjenkos Musikteater, der i 1941 blev slået s.m. Stanislavskijs Musikteater. Se også Moskva Kunstnerteater.

Bibliografi: Nemirovich-Danchenko, V I My Life in the Russian Theater 1968.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig