Vivienne McKee, f. 1949, engelsk-dansk skuespiller, uddannet ved Bristol Old Vic Theatre School 1973 og kom til Danmark i 1980. 1982 grundlagde hun s.m. sin mand Søren Hall London Toast Theatre, hvor hun producerer, instruerer og spiller hovedroller i grotesk-komiske, engelsksprogede forestillinger inspireret af dels britisk julepantomime, som den årlige Crazy Christmas Cabaret, dels af engelske klassikere som Shakespeares As You Like It Kanonhallen 1992, Macbeth Kridthuset i Nørregade, Kbh. 1993 og Mac’n’Beth Sthyr & Kjær 2001, Harold Pinters Betrayal 1994 og Alan Ayckbournes Table Manners 1991, begge Daddy’s Dancehall og Intimate Exchanges I-II Det Ny Teater 1995-97. 1985-87 overtog London Toast Theatre lejemålet af Comediehuset fra Det Kongelige Teater, hvor de bl.a. havde spillet Steven Berkoffs Decadence 1983.

Eksternt link:

www.londontoast.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig