Virgilio Piñera, 1912-79, cubansk dramatiker og forfatter. Ps professionelle liv falder i tre faser: fra debuten 1948 med Electra Garrigó, som foregreb eksistentialismen og absurdismen i hele Latinamerika og gjorde ham til én af kontinentets betydeligste dramatikere og til fremstående medlem af den cubanske intellektuelle elite, over selvvalgt eksil i Argentina 1946-58, hvor han arbejdede tæt sammen med Jorge Luis Borges og Witold Gombrowicz, og til sidst tilbage i Cuba ved revolutionen 1959, hvor han dog aldrig genvandt sin tidligere status, som bl.a. beskrevet i Aire frío 1962.

Dramatiske værker: Jesús 1950; Falsa Alarma 1957; La boda 1958; El flaco y el gordo 1959; Dos viejos pánicos 1967 (De to panikslagne gamle DRradio 1972).

Bibliografi: Anderson, T F Everything in Its Place: The Life and Works of Virgilio Piñera 2005.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig