Vintapperteatret, teater i Odense med ca. 100 pladser, åbnet 1980 og fra 1988 egnsteater i kommunen. Fra 1997 rykkede det med andre grupper til Teaterhuset i byen, hvor det gennemførte en fuld sæson 1997/98, men efterfølgende måtte lukke. Det var et intimt og avantgardistisk skuespillernes teater med et moderne, især udenlandsk repertoire af fx Bernard-Marie Koltès og George Tabori. En særlig musikalsk interesse gav sig udslag i kabareter, fx Wolf Biermann og Victor Jaras’ Der findes et liv før døden 1981 og teaterkoncerter, fx Giro 413 1986 og 1997.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.