Trine Pallesen

Trine Pallesen, f. 1969, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1995. Spiller med en lethed, der ikke må forveksles med overfladiskhed, fx i rollerne som sygeplejersken, studieværtinden og den unge gravide kvinde i det nutidige Saalbach-stykke Aske til aske – støv til støv Husets Teater 1997 & 1998, som Marguerite Gautier i Alexandre Dumas fils’ drama Kameliadamen Aarhus Teater 1999 og som Polyhymnia i Kai Normann Andersens Mød mig på Cassiopeia Nørrebro Teater 2007. Datter af Per Pallesen og Kirsten Peüliche, søster til Sofie Pallesen.

Roller i: Ingenmandsland Aarhus Teater 1995; Den Gerrige Nørrebro Teater 1996; Gasolin’ – en teaterkoncert Aarhus Teater 1997; Les Misérables Aarhus Teater 1998; Seks énaktere Aarhus Teater 2000; Simon Østre Gasværk Teater 2004; Hvis Teater Grob 2005.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig