Topeng, javanesisk ‘maske’. Wayang Topeng er et maskedrama, opstået på Java, under Majapahitherredømmet og derefter videreudviklet på Bali i 1500-tallet. T kan opføres enten som solo eller i ensembler. Der er spor af skyggespillet wayang kuliks stiliserede bevægelser, men formen har på Bali udviklet sin egenart og har i forhold til den javanesiske form et langt rigere repertoire. På Java anvendes i det store hele Prins Panji-historier, mens der på Bali anvendes legender om tidlige herskere samt de skriftlige krøniker Babad og Usana Bali. Man finder ikke som i de indiske heltedigte den ædelmodige helts sejr over de uhæderlige, men derimod menneskelig havesyge, magtliderlighed, jalousi og misundelse. På næsten shakespearesk vis udspilles politiske mord, intriger og magtkampe, som fx mellem tyrannen Gajah Mada og den ældre konge Hayam Wuruk. Indimellem de dramatiske episoder blandes humoristiske episoder med improviseret dialog, som ofte relaterer til nutidige politiske begivenheder.

T bliver altid opført til et gamelanorkester, men opførelsespraksis er forskellig fra region til region. Topeng babakan er en soloform fra Cirebon i det nordlige Java, hvor danseren opfører 4-5 roller, forfinede som grove. På Bali danses der både solo, topeng pajegan, og i ensembler på fem, topeng panca. Sidstnævnte er sekulær og danserne involverer ofte publikum med aktuelle politiske bemærkninger.

De faste figurer spænder fra de forfinede, kongelige hvide masker med smilende munde og elegante, langsomme bevægelser til de tyranniske og onde med grove dæmoniske masker i kraftige farver og heftige og voldsomme bevægelser. Dertil kommer et væld af dyrekarakterer, nymfer, spasmagere med træk fra den indiske hvide klovn Vidushaka, sære figurer som den hvidhårede olding, den stornæsede præst med flyvegebis, Dumme Peter med opstoppernæsen, to koketterende homoseksuelle og en blind, som falder over alting. Kropsholdningen er dog relativt ens: skuldrene trukket helt op til ørerne, albuerne i øjenhøjde og med strittende fingre, mens knæene er bøjede og fødderne udadvendte.

Bibliografi: Dibia, I W & Ballinger, R Balinese Dance, Drama and Music 2005; Rebling, E Die Tanzkunst Indonesiens 1989; Zoete, B d & Spies, W Dance and Drama in Bali 1938.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig