Tony Kushner

Tony Kushner. Engle i Amerika, opført på Aalborg Teater 1997 i Lars Kaalunds iscenesættelse og med scenografi af Camilla Bjørnvad og Marianne Nilsson. Her Githa Lehrmann og Lars Brygmann.

.

Artikelstart

Tony Kushner, f. 1956, amerikansk dramatiker. K bragede ind på verdens teaterscener med Millenium Approaches 1992 og Perestroika 1993, som tilsammen udgør de to dele af Angels in America (Engle i Amerika Aarhus Teater 1995), der blev et af 1990'ernes mest roste dramaer. Forestillingen kaldes af K for en ‘homoseksuel fantasi over nationale temaer’ og blander på sit fiktionsplan virkelige politiske hændelser med en historie om tre amerikanske familier i opbrud som symbol på den krise, USA og den vestlige verden befinder sig i efter afslutningen af den kolde krig. Ks andre dramaer blander på samme vis politik og hyperteatrale metaforer med et væsentligt socialkritisk perspektiv.

Dramatiske værker: A Bright Room Called Day 1985; Slavs! 1994; Homebody/Kabul 2001.

Bibliografi: Fisher, J The Theater of Tony Kushner 2002; Geis & Kruger Approaching the Millennium: Essays on Angels in America 1997.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig