Tim Carroll, f. 1965, engelsk instruktør, associerede The Globe Theatre Company med markante Shakespeareopsætninger af Richard II 1999, Two Noble Kinsmen 2000, Macbeth 2001 og ikke mindst en fascinerende gennemført elizabethanskall-male produktion af Twelfth Night 2002, der blev hyldet i og uden for England. Tidligere tilknyttet forskellige teatre, også i udlandet, med opsætninger af Fr. Schiller, Jane Austen, John Webster, samt operaer af Benjamin Britten, Henry Purcell, Händel, Peter Maxwell Davies og Hans Werner Henze. C er en intellektuelt original, nytænkende og afholdt instruktør med stor appel til yngre generationer.