Thomas William Robertson, 1829-71, engelsk dramatiker. R kom af en teaterfamilie, hvor faderen var skuespiller, og han selv og flere søskende også gik til scenen. Han skrev tidligt og flittigt stykker, som blev opført. En del var bearbejdelser af franske skuespil i Émile Augier og Victorien Sardous stil, således også hans første succes David Garrick 1864. Men siden blev R skaber af et nyt, realistisk samtidsdrama om familielivet, som ikke uvenligt blev kaldt cup-and-saucer drama. Stykkerne markerede sig med ét-ords titler, det berømteste Caste 1867 (Blod Folketeatret 1897) er flere gange blevet genopsat. I sine instruktioner var han pertentlig med den realistiske præcision i dekorationer og spil. Rs udvikling som teatermenneske er model for hovedpersonen i Arthur Wing Pineros komedie Trelawny of the ‘Wells’ 1898.

Bibliografi: Savin, M Thomas William Robertson: his plays and stagecraft 1950.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig