Thomas Mørk

Thomas Mørk, f. 1962, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 1987. Passer lige godt i det klassiske repertoire som fx Ibsens Gengangere Folketeatret 1993 og Fr. Schillers Don Carlos Det Kongelige Teater 1999 som i det moderne, fx Werdelins Mine to søstre Husets Teater 2002 og Erling Jepsens Manden fra Estland Husets Teater 2005. Har en forkærlighed for sort humor, der især er kommet til udtryk i en række crazy-forestillinger s.m. Niels Olsen under navnet Cirkus Montebello og i Flemming Jensens Ægte jyder Nørrebro Teater 2003, en bearbejdelse af Marie Jones’ Stones in his Pockets fra 1996. Sommerrevy i Tivoli, Helsingør, Hjørring og Cirkusrevyen. Flittigt brugt i Radioteatret.

Roller i: Zoo Story Det Kongelige Teater 1988; Amadeus Blaksted Turnéen 1991; Spindoctor Nørrebro Teater 2002.

Teaterpriser: De gule kort, Årets Dirch.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig