Thisted Musikteater, Thisteds første teater hed Thalia, åbnet 1852, men nedbrændte få år efter, og først 1875 blev et nyt teaterhus indviet. Det blev i længden utidssvarende, og 1933 indrettede Thisted Håndværkerforening i samarbejde med Hotel Aalborg en teatersal. Den blev gennemgribende renoveret i 1980 og 1996 og tog samtidig navneforandring til det nuværende. Teatret rummer 350 pladser. Fra 1946 har Thisted desuden haft en friluftsscene med plads til 2.600 tilskuere; her spilles én årlig forestilling.

Musikteatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig