The Actors Studio Inc, Workshop i New York for professionelle skuespillere. Optagelse finder sted ved invitation efter forudgående prøve. Medlemskab er livsvarigt, eftersom workshoppens filosofi er, at en skuespillers uddannelse aldrig ender. Grundlagt i 1947 af Cheryl Crawford, Elia Kazan og Robert Lewis der alle kom fra Group Theatre, hvis fundament var en Stanislavskij-baseret naturalisme. I 1949 kom Lee Strasberg til og var indtil sin død i 1982 gruppens primære drivkraft. Han blev den førende udvikler af Method Acting – en skuespilteknik der bygger på skuespillerens egne følelser i tilgangen til den dramatiske tekst. Se også Stella Adler.

Bibliografi: Frome, S The Actors Studio: A History 2001; Hethmon, R H Strasberg at the Actors Studio: Tape-Recorded Sessions 1965; Hirsch, F A Method to Their Madness: the History of the Actors Studio 1984.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig