Théâtre de l'Oeuvre

Théâtre de l'Oeuvre, fransk teater, startet 1893 af skuespilleren Aurélien Lugné-Poë. Frem til 1897 var teatret en ren symbolistisk scene. Forestillingerne udspillede sig i et mystisk clair-obscur i ‘syntetiske’ dekorationer, der ikke angav konkrete miljøer, men vha. linjer og farver instrumenterede dramaernes indre atmosfære. De var fremstillet af kunstnergruppen Les nabis (profeterne). Spillestilen var højtidelig, næsten sakral, og skuespillernes monotone, messende stemmeføring indbragte Lugné-Poë øgenavnet ‘Le clergyman somnanbule’ (præsten, der går i søvne). Teatret opførte dramaer af Maurice Maeterlinck og unge franske symbolister, men blev først og fremmest en scene for nordisk dramatik. På fem år præsenteredes ni Ibsen-dramaer. Som led i en Skandinavien-turné, arrangeret af Herman Bang, der i 1893 var kommet til Paris for at assistere Lugné-Poë som Ibsen-instruktør, fik teatret i 1894 lejlighed til i Christiania (nu Oslo) at opføre Rosmersholm og Bygmester Solness for dramatikeren selv. Det var ikke problemdramatikeren Ibsen, man dyrkede, men mystikeren og anarkisten. Fremprovokeret af en artikel i det internationale tidsskrift Cosmopolis af Georg Brandes, der gik i rette med fransk kritik og teaters tendens til overalt at finde symboler hos Ibsen, opstod der 1897 en heftig debat om Ibsen-opfattelsen i Frankrig. S.å. brød Lugné-Poë med symbolisterne, men svigtede ikke Ibsen. Fra 1903 virkede han som digterens agent i den romanske verden og gjorde desuden en stor indsats for Paul Claudels dramatik. Det var også på TDL, at Alfred Jarrys Ubu Roi, der med sine groteske overdrivelser pegede fremad mod senere -ismer, i 1896 havde premiere.

Teatret spiller i dag et varieret klassisk og moderne repertoire.

Bibliografi: Amsinck, H Sceneinstruktøren Herman Bang og det franske symbolistiske teater 1972; Nyholm (Kvam), K ‘Henrik Ibsen på den franske scene’ i Ibsen-Årbok 1957-59 1959; Robichez, J Lugné-Poë 1955.