Théâtre de l'Atelier

Théâtre de l'Atelier, parisisk teater med 560 pladser, der spiller nyere og klassisk fransk dramatik samt amerikanske forfattere som Tennessee Williams og Arthur Miller; sidstnævnte især efter direktøren Laura Pels’ tiltræden 1999. Teatret var oprindeligt et lille vaudeville-forstadsteater, indviet 1822 under navnet Théâtre Montmartre. 1860 indlemmedes omegnskommunerne i Paris, og teatret fik status som parisisk teater. Repertoiret var repriser; men ofte medvirkede kendte skuespillere som fx Sarah Bernhardt i Alexandre Dumas fils’ La dame aux camélias 1907. Charles Dullin debuterede på teatret 1905, og året efter han i 1921 havde etableret sit eget ensemble i en butik, overtog han teatret, der havde fungeret som biograf siden 1914, og gav det dets nuværende navn.

Eksternt link:

www.theatre-atelier.com

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig