Tennessee Williams, f. Thomas Lanier Williams, 1911-83, amerikansk dramatiker. Ws barndom var præget af en voldelig, utro, og ofte fraværende far, en puritansk mor, og en mentalt ustabil søster. Alle tre karakterer figurerer i forskellige konstellationer i Ws mere eller mindre selvbiografisk inspirerede dramatik, som er fyldt med neurotiske skæbner ude af stand til at passe ind i en barsk amerikansk virkelighed. Blanche Du Bois’ replik ‘I don’t want realism. I want magic’ fra et af Ws mest berømte dramaer A Streetcar Named Desire 1947 (Omstigning til Paradis Det Kongelige Teater 1949) kan stå som en poetik for Ws samlede dramatik. Den lyriske realisme som kan ses i The Glass Menagerie 1945 (Glasmenageriet Riddersalen 1948), Cat on a Hot Tin Roof 1955 (Kat på et varmt bliktag Det Ny Teater 1956), Suddenly Last Summer 1958 (Pludselig sidste sommer Aalborg Teater 1981) og Night of the Iguana 1961 var kendetegnende for hele hans karriere og satte sig dybe spor i den amerikanske dramatik som fx hos hans samtidige Lillian Hellman og senere dramatikere som Lanford Wilson.

Allerede i Ws tidlige dramaer kan man iagttage den underliggende kraft af undertrykt seksualitet som i senere, mindre succesfulde værker springer ud i fuld blomst; diskrepansen mellem en stærk seksualitet, lyst, begær, og den kontrolprægede virkelighed var en dramatisk drivfaktor og tematisk komponent i både hans værker og hans liv, og gav hans teater et foruroligende element, der ofte bragte ham i konflikt med teaterproducenter og avisskribenter. Fra 1966 og frem til hans død var Ws karriere for nedadgående i takt med at hans privatliv i perioder faldt fra hinanden, men selv de senere værker Small Crafts Warning 1972 (Stormvarsel Alléscenen 1976), The Eccentricities of a Nightingale 1976 (Ikke om nattergale Mammutteatret 2006), Vieux Carré 1979 og Clothes for a Summer Hotel 1980 har stærke spilbare karakterer. Mange af hans roller har været stærkt karriereskabende for skuespillerne, som fx Marlon Brando som Kowalski over for Kim Hunter som Stella og Vivien Leigh som Blanche i filmversionen af Streetcar, Paul Newman i Cat on a Hot Tin Roof og i Danmark Tove Maës i Glasmenageriet 1948, Lily Weiding i Flyvende Sommer 1949 og Bodil Kjer i Omstigning til Paradis 1949 og Kat på et Varmt Bliktag 1956.

Dramatiske værker: Battle of Angels 1940, rev. Orpheus Descending 1957 (Drømmen om Orpheus Det Kongelige Teater 1958, Manden i slangeskind Hvidovre Teater 1996); Summer and Smoke 1948 (Flyvende Sommer Riddersalen 1949); The Rose Tattoo 1951 (Den Tatoverede Rose Frederiksberg Teater 1952); Camino Real 1953; Sweet Bird of Youth 1959 (En duft af ungdom Betty Nansen Teatret 1995); The Milk Train Doesn’t Stop Here Anymore 1962; Kingdom of Earth 1968 (Myrtle Husets Teater 1995, Paradis på jord Aalborg Teater 1996).

Bibliografi: Gross, R Tennessee Williams: a Case Book 2002; Leverich, L Tom: the Unknown Tennessee Williams 1995; Savran, D Communists, Cowboys and Queers: the Politics of Masculinity in Arthur Miller and Tennessee Williams 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig