Teatro Nacional María Guerrero, teater i Madrid med et klassicistisk ydre og et interiør i spansk-maurisk stil, indviet 1885 som Teatro de la Princesa. Overtaget 1940 af den spanske stat og samtidig opkaldt efter en af teatrets førende skuespillerinder, María Guerrero, der i de første tiår af århundredet havde optrådt i værker af bl.a. Valle-Inclán og Jacinto Benavente på teatret. 1978 blev teatret en del af El Centro Dramático Nacional, hvis opgave det bl.a. er at forske i og opføre moderne spanske og udenlandske dramatikere dels på dette teater, dels på Teatro Valle-Inclán, samt ved gæstespil i udlandet.

Eksternt link:

cdn.mcu.es

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig