Teatro Buendía

Artikelstart

Teatro Buendía, cubansk teatergruppe oprettet 1986 i Havana af skuespilleren, instruktøren og professoren Flora Lauten, som i samarbejde med dramatikeren og professoren Raquel Carrió har grundlagt teatrets to virkefelter, dels som producerende teater, dels som center for forskning i de oprindelige kulturer i Latinamerika, i skuespillerens udtryksformer og i udvikling af scenesproget. Centret er formaliseret i en skole tilknyttet teatret, Escuela Internacional de Teatro de América Latina y el Caribe, EITALC (eng. ISTLAC), som bl.a. har tætte forbindelser til Odin Teatret og ISTA. Blandt teatrets prisbelønnede forestillinger kan nævnes Carriós Las Ruinas Circulares 1993, Otra Tempestad 1997, La Vida en Rosa 1999 og Bacantes 2002, alle i Lautens iscenesættelse.

Teatro Buendías hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig