Teatret Katakomben, turnéteater, stiftet 1997 i Odense af Agnethe Bjørn som en fortsættelse af Projekt Teatret, som hun stiftede i 1986, og som bl.a. i en ti-årig periode fra 1992-2001 spillede Bogense Cabaret. I 1997 overtog Projekt Teatret VintapperTs spillested i Odense og tog navneforandring til TK. I 2001 forlod teatret Vintapperstræde og har siden turneret i en mongolsk yurt (cirkulært filt-telt), med børneforestillinger som Suppe på en pølsepind 2003 frit efter H.C. Andersen, kirkespil som Enhver – Jedermann med tekster fra Biblen, Dante mfl. 2001, voksenforestillinger som Ibsens Peer Gynt 2001 og dramatiserede folkeviser som Balladen i Kongsgården 2002.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig