Teatr Narodowy

Teatr Narodowy, polsk teater i Warszawa, pl. Teatralny 3, et af Europas ældste. Åbnet som landets første offentlige og professionelle teater 1765. Navnet ‘narodowy’ (national) fik teatret tilskrevet i slutningen af 1700-tallet, da Polen ved 3 delinger mistede selvstændigheden og i 1795 forsvandt fra kortet. Idéen kom fra Wojciech Bogusławski, teatrets daværende chef, som i sit arbejde gjorde sig til forkæmper for nationalscenen, der under historiens turbulente tider skulle samle polakkernes bevidsthed omkring polsk kulturarv og politisk engagement. Nationalscenens rolle var siden hen uforandret. Brændte ned 1984, men blev genåbnet 1993.

Eksternt link:

www.narodowy.pl

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig