Teater Vestvolden, etableret 1984 som egnsteater i Brøndby, Hvidovre og Rødovre, men fra 1990 egnsteater alene i Hvidovre Kommune med Birgit Gad, der havde været en af initiativtagerne, som kunstnerisk leder frem til 2001. Teatret turnerer, men spiller også fast i Hvidovre, fra 1997 i eget hus. Repertoiret er hovedsagelig nyskrevne stykker for børn, unge og voksne med humor som et vigtigt element. Siden 1989/90 har Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard dannet kerne i kredsen af medvirkende, og fra 2001 er Nanni Theill leder.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig