Teater My, turnerende småbørnsteater fra Århus oprettet 2001 af Mette Rosleff, der skriver og spiller små, poetiske forestillinger for 1½-4-årige. I Solens land 2001 vekslede dagligdagen og fantasierne i vindueskarmen, mens månen og solen gled over himlen, mens Lille Py 2004 handler om barndomsoplevelser. Himmelsange 2006 er lavet i samarbejde med Teater Refleksion. M har turneret i Grønland, Litauen og Frankrig.