Team Teatret

Team Teatret, oprettet i Århus og flyttet til Herning Teater i 1968. Team Teatret fik kollektiv ledelse indført i teaterloven 1970 og blev model for egnsteatre i 1979-loven. Efter en periode med absurd dramatik og bearbejdede klassikere spillede Team Teatret en række mere politiske forestillinger som Erobringen af Mexico af Team Teatret og Alexander Jochwed 1973 og lokalkritiske forestillinger som Jens Langkniv – Guerilla i Midtjylland af Jakob Christensen 1972 og Modstandsmanden af Søren Chr. Hansen 1977. I 1984 gik Team Teatret som flere andre egnsteatre over til privatteatermodellen med en lille administration og teknisk stab og uden fast ensemble. Herfra huskes bl.a. Romantica af Kirsten Thorup 1983, Lola Blau af Georg Kreisler 1990, Genkomsten af Stig Larsson 1998, Karen Blixens Gengældelsens veje dramatiseret af Caspar Koch 2002 og Oliver T af Peter Hugge frit efter romanen Oliver Twist af Dickens 2005. Fra 2002 er Mikael Helmuth leder af Team Teatret. Se også Egnsteater.

Teaterpriser: Initiativprisen.

Bibliografi: Krogh, T Trods alt. Teaterarbejde gennem 25 år i Herning 1994.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig