Svendborg Teater

Svendborg Teater.

.

Svendborg Teater, Svendborgs første teaterbygning stod i Fruestræde og blev indviet i 1854, men allerede i 1894 blev det lukket af brandmyndighederne og siden brugt som forlystelsessted, først under navnet Apollon, siden som Maxim, og derefter som lager og husvildehjem, indtil det blevet revet ned i 1961. 1897 åbnede det nuværende ST, tegnet af arkitekten Emil Schwanenflügel, som netop, i 1895, havde bygget Odense Sommertheater – de fine svaneudsmykninger på balkonerne skyldes måske arkitektens navn. ST har ingen egenproduktion, men administreres af Svendborg Teaterforening, som modtager gæstespil fra såvel professionelle som amatørteatre, fx den årlige julerevy af Svendborg Fritidsteater. Teatret rummer 447 pladser.

Bibliografi: Funder, L Dansk Teaterbyggeri 1870-1910 1986.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig