Stephen Adly Guirgis, f. 1965, amerikansk dramatiker. Fra 1994 del af LAByrinth Theater Company (Latino Actors Base) der efter årtusindskiftet har markeret sig som et af Off Broadways mest succesfulde kompagnier. Med udgangspunkt i sin fars egyptiske og sin mors irsk-amerikanske arbejderklassebaggrund og sin egen skolegang i Harlem har Guirgis' dramatik koncentreret sig om livet på gaden og i ghettoen, altid fra en humoristisk side, men uden at der dog er tale om smil-gennem-tårer-dramatik.

Dramatiske værker: Race, Religion, and Politics 1995; Jesus Hopped the ‘A’ Train 2001 (Von Baden 2004); In Arabia We’d All Be Kings 2003; Our Lady of 121 Street 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig