Sottie

Sottie, af fr. sot ‘dumrian’, fransk narrespil fra slutningen af middelalderen, hvor hverdagens tildragelser blev vendt på hovedet. Ledet af en narrefyrste og en narremor drev narrene deres løjer iklædt halvt grønne, halvt gule dragter og narrehatte med æselører. Narrene, der jonglerede med sproglige tvetydigheder og bevidste misforståelser, medbragte narrebrikse som slagvåben og bjælder til spektakel. Oprindelsen skal sikkert søges i narrefesterne festum stultorum og fête des fous, hvor yngre præster og kordrenge dansede i og omkring kirken s.m. byens befolkning og opførte travestier ved messen. Med den katolske kirkes forbud mod narrefesterne mellem 1480 og 1515 dukkede S op, som senere blev overtaget af narreselskaber, sociétés joyeuses som les Clercs de la Basoche og Les Enfants sans souci, fra Paris og Cornards fra Rouen. Kendteste sottiedramatiker er Pierre Gringore med fx Jeu du Prince des Sots 1512.

Bibliografi: Aubailly, J-C Le monologue, le dialogue et la sottie 1976.