Sortie, fr. afledt af sortir, gå ud, skuespillerens afgang fra scenen efter at have spillet i en scene. Ikke mindst i tidligere tider var det vigtigt for de store rollers skuespillere, og især for primadonnaerne, at deres S skete med dramatisk effekt, men også i dag tilrettelægges entré og S nødvendigvis. Der er opstået forskellige konventioner for entré og S bl.a. om skuespilleren bliver i rollen eller går ud af den i sortien, og om han/hun forlader scenen eller bliver på den, men går ud af rollen eller scenefunktionen efter endt spil som fx i Bergmans instruktion af Molières Misantropen Det Kongelige Teater 1973.