Slagelse Teater, Det første teater i Slagelse indstiftet 1815 i et gartneri af Jacob Dampe, den senere navnkundige politiske oprører ‘Dr. Dampe’. I løbet af århundredet måtte forestillingerne rykke rundt på forskellige adresser indtil 1892, hvor provinsens største teater, Casino, blev indrettet med 1.200 pladser i et stort kompleks bestående af hotel, butikker, restaurant, mv. Her spilledes op mod 150 forestillinger om året plus sommerens revyer. 1976 brændte komplekset imidlertid ned til grunden, og ST blev etableret i en nybygget teatersal i forbindelse med Vestsjællands VUC. Salen blev indviet 1980 og består i dag af to scener, som rummer hhv. 564 og 100 pladser.

Bibliografi: Christiansen, J & Kanding, J Teaterliv i Slagelse 1815-1988 1988.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig