Skandinavisk Forsøgsteater

Skandinavisk Forsøgsteater, det teater, som Strindberg 1889 sammen med sin kone, skuespilleren Siri von Essen, realiserede i Kbh. med André AntoinesThéâtre Libre som mønster. Ægteskabet var inde i en alvorlig krise, og Strindberg savnede de organisatoriske evner, der skal til for at drive et teater. Efter premieren på Dagmarteatret 9. marts 1889 på enakterne Kreditorer, Den Stærkeste og Paria og et gæstespil i Malmø 16. marts gik SF i opløsning. Fröken Julie, der var blevet forbudt af censuren, blev inden da opført som lukket forestilling i Studentersamfundet 14. marts med Siri von Essen i titelrollen.

Bibliografi: Jacobsen, H Strindberg i Firsernes København 1948.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig