SceneKompagniet, oprindelig Lokale 127 og Ad Extremum, eksperimenterende studenterteater i Århus 1995-2004. SceneKompagniet var især kendt for selvbiografiske montager som At kyle en cykel 1997 og Wauw Bob Wauw 1999 (Kanonhallen 2000), instrueret af Jens Chr. Lauenstein Led, samt cut ups af klassiske tekster som Tjekhov-monologen Se engang på dette liv 1997 af Christian Eiming og Kirsebærhaven 98, instrueret af Kjetil Sandvik.