Sarah Gottlieb

Sarah Gottlieb, f. 1974, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1998. Debuterede som det gammelkloge barn Hedvig i Ibsens Vildanden på Rialto Teatret 2000. G har siden primært været tilknyttet Aarhus Teater, hvor hun viste en barok humor som hofdame i Shakespeares Vintereventyret 2001 og en stringent fortolkning af den komplicerede Jytte Abildgaard i dramatiseringen af Henrik Pontoppidans De dødes rige 2004. Datter af Ulla G og Henning Jensen.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Reumerts talentpriser).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig