Sanford Meisner, 1905-97, amerikansk skuespiller., instruktør og pædagog. M var tilknyttet Group Theatre fra begyndelsen i 1931, hvor han senere, efter Lee Strasbergs sortie, fik en mere markant position. 1935 begyndte han desuden at undervise på Neighborhood Playhouse School of Theatre, som han ledede 1936-59 og underviste på 1964-90. Oprettede 1985 med James Carville The Meisner/Carville School of Acting afløst 1995 af The Sanford Meisner Center i Hollywood. M arbejdede på at begrænse skuespilleres hang til kontrol og behov for at kende til, hvad der vil ske om lidt. Hans metode – der bygger på erfaringer fra Group Theatre og er inspireret af de givne omstændigheder i Stanislavskijs system og Michael Chekhovs arbejde med fantasien – fokuserer på kontakten til medspilleren, herunder aktions- og reaktionsforholdet.

Bibliografi: Meisner, S & Longwell, D Sanford Meisner on acting 1987.

Eksternt link:

www.themeisnercenter.com

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig