Salle du Petit-Bourbon

Salle du Petit-Bourbon, det første hofteater i Frankrig, beliggende i hertugen af Bourbons palæ. Det blev hovedsageligt anvendt til baller og balletter, men i 1577 blev det for første gang benyttet af den italienske teatertrup I Gelosi. I 1645 blev det udstyret med bevægelige kulisser, flyvemaskiner og perspektiv af Giacomo Torelli til brug for opera, men også til Corneilles tragedier. Fra 1658 blev teatret skiftevis anvendt af Comédie Italienne og Molière, men allerede i 1660 blev det besluttet at rive det ned for at give plads for Louvres kolonnade, hvorefter Molière af kongen fik overdraget Théâtre du Palais-Royal.

Bibliografi: Bjurström, P Giacomo Torelli and Baroque stage design 1961.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig