Sabina Berman, f. 1956, mexicansk dramatiker, instruktør og forfatter. I en blanding af sort humor og ironi blotlægger B det patriarkalske samfunds undertrykkelse af marginale grupper med udgangspunkt i hendes egen virkelighed som lesbisk og jødisk. Hendes kendteste værker er alle oversat til engelsk: El jardín de las delicias, genskrevet som El suplicio del placer 1976 (The Agony of Ecstasy), Bill, genskrevet som Yankee 1979, Un buen trabajador de piolet, genskrevet som Rompecabezas 1981 (Puzzle) og Anatema, genskrevet som Herejía 1984 (Heresy). Som intellektuel samfundsrevser har hun også taget emner som de unge hjemløse, Muerte súbita 1989 (Sudden Death) og bureaukratiet La Grieta 1990 (The Crack) op. Senest har historiske personer haft fokus i spektakulære forestillinger som Molière 1998 og Feliz nuevo sitio doktor Freud 2000 (Happy New Century, Dr. Freud).

Bibliografi: Berman, S The Theatre of Sabina Berman 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig