Rottefælden, egl. Svendborg Sommerteater, i Caroline Amalienlund, har spillet revy hver sommer siden åbningen i 1886, revy 1887. Den har været eksponent for solid underholdning med kontante løjer og aktuel satire mere end stået for egentlig fornyelse. Til gengæld har en række unge talenter gennem årene fået mulighed for at prøve kræfter med genren. 1922-71 var Harris Wessmann i flere perioder en af hovedkræfterne, først som skuespiller, siden som iscenesætter og direktør. Han afløstes af forfatterne Jesper Kjær og Gunnar Juul, som søgte at give revyen lidt mere bid. Fra 1992 har Frank Steen været direktør, fra 1999 med Jan Schou som kunstnerisk leder og instruktør. Fra 1976 huser R BaggårdTeatret. Se også Dilettantteater.

Bibliografi: Boye, I Rottefælden: Sommerteater i 100 år 1983.

Eksternt link:

www.rottefaelden.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig