Rolf Hochhuth

Rolf Hochhuth, f. 1931, tysk dramatiker. Gennembrud med det politiske Zeitstück Der Stellvertreter 1963 på Freie Volksbühne Vestberlin, instrueret af Erwin Piscator (Stedfortræderen Odense Teater 1963). Stykket bygger på dokumentarisk materiale og var tysk efterkrigstidsdramatiks første stillingtagen til Hitlertiden. Det udløste en heftig debat bl.a. fordi det kritiserer Vatikanets tavshed om nazisternes mord på jøderne. Også uropførelsen 1993 på Berliner Ensemble af Wessis in Weimar, en kommentar til genforeningen, udløste skandale. Selv tog H dog afstand fra Ejnar Schleefs iscenesættelse.

Dramatiske værker: Soldaten 1967; Guerillas 1970; Die Hebamme 1971; Juristen 1979; Effis Nacht 1998.

Bibliografi: Buddecke, W & Fuhrmann, H Das deutchsprachige Drama seit 1945 1981; Wolff Rolf Hochhut Werk und Wirkung 1987.

Rolf Hochhuths egen hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig